Vismændene: Dansk økonomi står stærkt – men finanspolitikken er for lempelig

Vismændene: Dansk økonomi står stærkt – men finanspolitikken er for lempelig

Læs alle vores nyhedsbreve her

De Økonomiske Råd (DØR) er udkommet med Dansk Økonomi, efterår 2026. Vismændene vurderer, at dansk økonomi befinder sig i en ’behersket’ højkonjunktur med et svagt positivt kapacitetspres, men uden tydelige tegn på ubalancer. Samtidig lyder budskabet, at den planlagte lempelse af finanspolitikken i det tekniske finanslovsforslag for 2027 er større, end stabiliseringshensyn tilsiger, og at udgiftsforløbet medfører at den strukturelle saldo lander lige på budgetlovens grænse. Omvendt peger de foreløbige tal for de offentlige udgifter på, at der måske ligger en skjult reserve i et muligt underforbrug. Vi tager et kig på de væsentligste pointer i dette nyhedsbrev.

Høj vækst drevet af udenlandsk produktion

Vismændene forventer en BNP-vækst på 4¼ procent i 2026, hvilket er en markant opjustering ift. forårets prognose (1,9 procent). Væksten er dog i overvejende grad drevet af medicinalindustriens produktion i udlandet. Det betyder på den ene side, at væksten ikke i nævneværdig grad øger kapacitetspresset herhjemme, men også at den indenlandske produktion er relativt uændret. DØR peger altså på de samme mekanismer som Nationalbanken påpegede i sidste måned: Når en del af produktionsvæksten er drevet af betydelige prisfald på medicin, og importpriserne ikke er faldet tilsvarende, er velstandsfremgangen herhjemme knap så imponerende, som BNP-tallet giver indtryk af.

I 2027 og 2028 forventes væksten at fortsætte med 1,8 og 1,3 procent, til trods for de aktuelt høje energipriser. Væksten bæres blandt andet af:

Et afdæmpet privatforbrug med fortsat lav forbrugstilbøjelighed, blandt andet drevet af den fortsatte lave forbrugstillid.
Begrænsede investeringer oven på flere år med højt niveau og deraf en aktuel høj kapacitet.
Et højt offentligt forbrug og høje offentlige investeringer, primært drevet udgifter relateret til militæret.
En moderat eksportvækst, idet medicinpriserne ikke ventes at falde yderligere, og konkurrenceevnen svækkes af en højere lønvækst i Danmark end i udlandet.
Fortsat fremgang på arbejdsmarkedet, bl.a. drevet af en øget forventning til den offentlige beskæftigelse qua det høje forbrug. Der forventes desuden ikke en umiddelbar effekt af den stigende brug af AI i danske virksomheder, hvor beskæftigelsen fortsat er uændret, selv for de brancher som i højeste grad udnytter AI. Det kan dog vise sig at slå igennem senere, når potentialerne indfries.

Inflationen forventes moderat omkring 2 procent i både 2026 og 2027. Det beror dog på, at olieprisen falder i slutningen af 2026 og i løbet af 2027 i tråd med markedsforventningerne. I 2028 ventes inflationen at stige til lidt over 2 procent, hvoraf genindførslen af elafgiften står for ca. ¾ procentpoint.

Det ser godt ud – medmindre olieprisen forbliver høj

Prognosen er behæftet med betydelig usikkerhed knyttet til krigen i Mellemøsten og udviklingen i energipriserne. Efter en sommer med lavere energipriser end ventet er olieprisen de seneste måneder steget igen. DØR præsenterer derfor et risikoscenarie, hvor olieprisen forbliver på det aktuelle høje niveau i 2026-28.

I risikoscenariet dæmpes BNP-væksten med ca. ½ procentpoint i 2027, hvor inflationen samtidig stiger til lidt over 3 procent. Beskæftigelsen stiger med ’blot’ 4.000 personer i 2027 og falder med 4.000 personer i 2028. Vismændene påpeger, at scenariet kan vise sig at være et underkantsskøn, fx hvis uroen slår ud i en (endnu) dårligere forbrugertillid. Omvendt, kan de vedvarende høj oliepris øge tilskyndelsen til grøn omstilling og elektrificering, og dermed mitigere effekterne af de stigende energipriser.

Finanspolitikken er for lempelig ifølge DØR, og saldoen ligger på grænsen

Udviklingen i de offentlige finanser tager på kort sigt afsæt i det tekniske finanslovsforslag for 2027, som blev præsenteret i august 2026. Heri ligger en meget kraftig vækst i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, bl.a. til øgede forsvarsudgifter. Det svækker den strukturelle saldo med 2,7 procent af BNP fra et overskud på 1,8 procent i 2025 til et underskud på 1,0 procent i 2027. En forværring af den størrelsesorden over to år er usædvanlig og kun set i kølvandet på finanskrisen.

Den gunstige konjunktursituation holder den faktiske saldo omkring balance i 2026-28, imens den strukturelle saldo ligger omkring underskudsgrænsen på -1 procent af BNP. Der er dermed risiko for, at den strukturelle saldo bevæger sig under grænsen alene på baggrund af usikkerhed i opgørelsen af indtægter og udgifter. Forsvarsudgifterne udgør her et helt særligt usikkerhedspunkt, fordi de først konteres i nationalregnskabet, når materiellet leveres, og erfaringen er, at leverancer lejlighedsvis forsinkes.

På den baggrund vurderer vismændene, at den planlagte lempelse er større, end stabiliseringshensyn tilsiger i den nuværende konjunktursituation. Hensynet til både konjunkturen og den manglende afstand til budgetlovens grænse taler for at reducere lempelsen i finansloven for 2027.

Udgiftsskønnene for 2026 virker høje

Vismændene påpeger samtidig, at de nuværende skøn for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i 2026 virker høje. Det gør de på baggrund af de foreløbige nationalregnskabstal for 1. halvår 2026, hvor der er brugt hhv. 46,7 procent og 34,4 procent af det forudsatte forbrugs- og investeringsniveau. Til sammenligning har andelene i 2021-25 i gennemsnit udgjort 48,8 og 42 procent. Det skal altså være tilfældet at forbruget og investeringerne tager fart i 2. halvår – i et tempo vi ikke har set i de seneste år – for at de faktiske niveauer kommer til at indfri de forudsatte.

Råderum på 86 mia. kroner – og grund til forsigtighed

Vismændene opgør råderummet til 86 mia. kroner i 2035 ift. 2027. Det er 18 mia. kroner lavere end Finansministeriets seneste opgørelse. For at sikre sammenlignelighed følger DØR så vidt muligt samme politikforløb og saldomålsætning (-0,6 procent af BNP i 2035) som Finansministeriet. Forskellen skal derfor tilskrives andre forudsætninger om beskæftigelse, løn og produktivitet:

Lavere realvækst i dansk økonomi hos DØR, som følge af en lavere strukturel beskæftigelse og lavere produktivitetsvækst. Det sænker skattegrundlaget og dermed indtægterne.
En anden fordeling af skatteindtægterne, hvor DØR forventer større provenu fra moms og afgifter (pba. højere vækst i privatforbruget), men lavere provenu fra fx aktieindkomstskatten (pba. mindre opsparing).

Usikkerheden om råderummets størrelse – der kan blive revideret både op og ned – taler sammen med stabiliseringshensyn og den begrænsede afstand til budgetlovens underskudsgrænse for forsigtighed i udmøntningen.

Sunde offentlige finanser på langt sigt

På længere sigt vurderes de offentlige finanser grundlæggende at være sunde. DØR skønner, at den strukturelle saldo efter 2028 forbedres til -0,2 procent af BNP i 2030 og til omtrent balance i 2035. Forbedringen sker pba. en forventning om, at husholdningernes indkomster og dermed privatforbruget vokser hurtigere end BNP, hvilket øger de strukturelle indtægter fra personskatter samt moms og afgifter.

Efter 2035 er det fortsat forventningen, at ’hængekøjen’ når bunden, og fra omkring 2040 vendes underskuddet til overskud så langt øjet rækker, ikke mindst pga. den stigende pensionsalder. Det giver en holdbarhedsindikator på 0,9 procent af BNP, svarende til, at man varigt kan øge det offentlige forbrug – eller sænke skatterne – med ca. 29 mia. kroner uden modsvarende finansiering. Vurderingen er stort set uændret siden efteråret 2025 og på linje med Finansministeriets vurdering fra august 2026 (1,0 procent af BNP).

KL
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S

Telefon: 33 70 33 70
E-mail: kl@kl.dk
Frameld nyhedsbrevet