Nøgletalsnyt, oktober 2026

Denne måneds nøgletalsnyt byder på Det Økonomiske Råds efterårsprognose, der peger på høj vækst i år, men en afmatning de kommende år. Beskæftigelsen stiger for 24. måned i træk med en særlig fremgang i kommunerne i september måned. Samtidigt trækker højere brændstofpriser inflationen op, mens virksomhederne fortsat oftere melder om mangel på efterspørgsel end om mangel på arbejdskraft, hvilket bekræfter de økonomiske tendenser.

Det Økonomiske Råds formandskab har i oktober måned offentliggjort deres efterårsprognose for dansk økonomi. De forventer BNP-væksten for 2026 bliver 4,3 procent. Det er i tråd med de høje vækstrater i nationalregnskabet, hvor BNP i 2. kvartal voksede med 0,9 procent og 5,6 procent på årsbasis (jf. Nøgletalsnyt, september 2026). Væksten er dog fortsat i høj grad drevet af medicinalindustrien, og forventes at aftage til 1,8 procent i 2027 og 1,3 procent i 2028. Samtidig forventes beskæftigelsen at stige med 16.000 personer i 2027 og desuden med en stabil inflation på omkring 2 procent.

Prognosen bygger på en antagelse om, at energipriserne gradvist falder. Vismændene har derfor også opstillet et risikoscenarie, hvor olieprisen er ca. i 2027 og 2028 holder sig på et niveau ca. 102 USD pr. tønde, hvilket er hhv. 25 og 22 pct. højere end prognosens hovedscenarie. Her stiger inflationen i Danmark til 3,2 procent i 2027, imens beskæftigelsen stiger med 4.000 personer. Den geopolitiske usikkerhed er dermed fortsat en væsentlig usikkerhed for dansk økonomi.

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i august med 3600 personer til godt 3.095.000 i alt, og dermed er det 24. måned i træk med fremgang. Stigningen er fordelt på 2.000 flere i den private sektor og 1600 i den offentlige, hvor kommunerne stod for knap 1100 af de 1600 personer i den offentlige sektor. Det er den største månedlige stigning i den kommunale beskæftigelse siden december 2025.

Samtidig har Danmarks Statistik revideret tallene fra april til juli. Et fald på knap 700 personer i den offentlige beskæftigelse i juli er nu ændret til en stigning på knap 500. Det skyldes særligt kommunernes beskæftigelse. Dette betyder dermed, at den offentlige beskæftigelse er steget i alle årets måneder. Revisionen betyder også, at væksten i den kommunale beskæftigelse over det seneste år er opjusteret fra 0,7 til 1,1 procent. På figur 1 kan man dog se, at kommunerne i et længere perspektiv fortsat ligger lavest med en vækst på næsten 6 procent siden april 2018, mod godt 12 procent i regionerne og knap 13 procent i staten.

Inflationen var i september på 2,2 procent, op fra 2,0 procent i august, og ligger dermed på det højeste niveau siden september 2025. Kerneinflationen faldt derimod fra 2,2 procent til 1,9 procent og ligger nu 0,3 procentpoint lavere end inflationen. Det er den største forskel siden december 2024 jf. figur 2. Når den samlede inflation stiger, imens kerneinflationen falder, peger det på, at stigningen kommer fra energi eller ikke-forarbejdede fødevarer, som ikke indgår i kerneinflation.

At det er energien, der trækker, ses ved, at transport (herunder brændstof) bidrager med 0,9 procentpoint til inflationen i september mod 0,5 procentpoint i august. Det er transports højeste bidrag i år, og den isolerede stigning i bidraget fra transport er alene større end hele stigningen i den samlede inflation – underforstået at resten af inflationskomponenterne samlet trækker i modsatte retning end transportbidraget. Det er første gang siden december 2024, at energi trækker inflationen op. Siden foråret 2025 har energi ellers trukket i modsatte retning, særligt i starten af 2026, hvor den lavere elafgift betød, at inflationen lå godt 1 procentpoint under inflationen ekskl. energi. I august måned var energiens bidrag netop vendt fra negativ til neutralt, og i september er det blevet positivt.

Det samme billede ses på figur 3, hvor vareinflationen er steget fra 0,2 procent til 0,9 procent, hvilket er det højeste niveau siden september 2025. Alene fra august til september steg varepriserne med 1,0 procent. Omvendt faldt tjenesteinflationen fra 3,6 til 3,3 procent, og priserne på tjenester faldt med 0,8 procent i løbet af måneden. Prispresset har altså forskudt sig lidt fra tjenesterne og tilbage mod varerne, selvom det stadig er tjenester, der trækker mest op i inflationen foreløbigt. Udviklingen i olieprisen bliver dermed afgørende for, om energi (brændstof) også trækker inflationen op i de kommende måneder, jf. vismændenes risikoscenarie ovenfor.

 

Billedet af virksomhedernes produktionsbegrænsninger er stort set uændret i oktober. I industrien melder 9 procent af virksomhederne om mangel på arbejdskraft, og andelen har ligget mellem 7 og 9 procent hele året. I bygge- og serviceerhvervene ligger andelen stabilt på henholdsvis 24 og 22 procent, på niveau med de seneste måneder.

Det samme gælder manglen på efterspørgsel. I industrien er andelen uændret på 43 procent, hvor den har ligget siden juni. I serviceerhvervene ligger den på 34 procent og har ligget mellem 34 og 36 procent hele året. I byggeriet steg andelen fra 23 procent i september til 28 procent i oktober, hvilket er en normal sæsonbevægelse. Samlet set er virksomhedernes udfordringer fortsat i højere grad knyttet til efterspørgslen end til mangel på arbejdskraft.

I september måned blev den sæsonkorrigerede ledighed opgjort til at være 93.600 fuldtidspersoner, hvilket er 200 færre ledige end i august. Ændringen er dog så marginal, at ledigheden som andel af arbejdsstyrken forbliver stabil på 3,1 pct., som den har ligget på siden april. Samtidig har Danmarks Statistik nedjusteret ledigheden for juni, juli og august med 100 fuldtidspersoner hver, så august nu er opgjort til 93.800 mod tidligere 93.900.